Asien Travel tilbyder langtidsferieophold på flere udvalgte destinationer i Thailand; Chiang Mai, Phuket, Koh Lanta, Hua Hin, Koh Samui, Pattaya, Rayong og Koh Chang. Du kan vælge at tilbringe hele opholdet ét sted, eller kombinere flere områder. Alt efter hvor du vælger at tage hen, vil der være unikke attraktioner og oplevelser i vente, ligesom hver enkelt destination har sine unikke vejrforhold at tage hensyn til. Denne artikel vil give dig en kort introduktion til hver enkelt destination.

 

Chiang Mai

Chiang Mai er kendt som Nordens Rose, og det er ikke uden grund, at mange vesterlændinge hvert år besøger og forelsker sig i Nordthailands største by. Chiang Mai er Thailands andenstørste by efter Bangkok, og tidligere hovedstad i Lanna-kongeriget. Byen ligger ca 700 km nord for Thailand, og er anset som det kulturelle centrum i Nordthailand. De seneste år er Chiang Mai vokset fra at være en lidt provinsiel by til en moderne by. Man kan således finde alt, hvad man ønsker i Chiang Mai, og den voksende gruppe af expats fra vestlige lande betyder, at der er et herligt mix af lokale og internationale kulturelle tilbud. Selvom byen er Thailands andenstørste, er den dog langt fra lig Bangkoks hektiske gader og storbyjungle. Tværtimod er den gamle bymidte hyggelig og overskuelig, og man kommer let rundt til fods eller med tuktuk. Chiang Mai har en masse hyggelige hoteller i traditionel Lanna-stil, og de mange små gader og stræder ligger hus til restaurant på restaurant, hvor du kan smage dig frem i det thailandske køkken. Samtidig er Chiang Mai kendt for sine fantastiske natmarkeder og mange festivaler, og der er altid noget at tage sig til i byen. Chiang Mai er en helårsdestination, da byen og de omkringliggende distrikter aldrig sover. Højsæsonen løber fra november til februar, hvor man typisk finder lidt køligere temperaturer, specielt om natten og i morgentimerne. Det er dog stadig omkring 25 grader om dagen, med nattetemperaturer omkring 15 grader. Marts til juni er de varme, tøre måneder, hvor der ikke falder meget regn, og temperaturerne kan nå 40 grader om dagen, og sjældent under 25 grader om natten. Juli til oktober er den våde sæson, hvor temperaturen stadig er lige over de 30 grader. Regnen kommer oftest på én gang, og man kan derfor opleve, at der er hele dage, hvor solen er fremme, men at den så pludseligt bliver afløst af monsunen, der falder kraftigt. Dette kan tage en time eller en dag. Dog er det vigtigt at huske på, at det ikke regner hele tiden, og man kan derfor sagtens stadig besøge Chiang Mai i disse måneder. Naturområderne vil ofte også være grønnere og mere frodige i denne periode. Chiang Mai er bestemt et besøg værd på din ferie i Thailand.

Restauranter langt Chiang Mais smukke Ping-flod

Restauranter langt Chiang Mais smukke Ping-flod

 

 Phuket

Phuket ligger ud for Thailands vestkyst i Andamanerhavet. Phuket er den største ø og den klassiske charterdestination i Thailand. Her finder man derfor en masse hoteller, restauranter, barer, butikker, underholdningstilbud, aktiviteter og meget meget mere. Det er ikke uden grund at Phuket er blevet så populært, fordi øen har mange smukke strande og seværdigheder at trække på. Samtidig gør det store udvalg af hoteller og restauranter, at man altid kan finde noget for enhver smag. Om man vil have luksusresort lige ud til stranden, et mindre hotel i byen eller noget midt imellem. Ligeledes med madudvalget; du kan få streetfood, gourmet thai, eller burgere og stegt flæsk. Phuket har det hele, og det livlige bymiljø omkring de større strande Patong og Kata vil med garanti underholde dig om aftenen. Du vil typisk flyve til Bangkok og dernæst videre til Phuket, der ikke tager mere end 1,5 times tid i luften. Der er varmt hele året rundt på Phuket, og man kan stort set besøge øen på alle tidspunkter. Højsæsonen er fra november til februar, hvor man oplever tørt vejr, blå himmel og travlhed omkring strandene. Marts til maj er de varmeste måneder på Phuket. Der falder ikke meget regn i denne periode, og klimaet er varmt og fugtigt. I sommerperioden fra juni til august vil der begynde at falde lidt mere regn, hvilket giver et velkomment afbræk i luftfugtigheden. Der er dog sjældent tale om heldagsregn, og solen vil hurtigt være tilbage. September og oktober er de vådeste måneder på øen, og her kan man godt regne med at have hele dage med regn. Phuket er perfekt for dig, der ønsker en langtidsferie på en destination med mange muligheder.

big-buddha-04

Phukets ikoniske Big Buddha, der troner over øen.