Hua Hin – Det Royale Ferieparadis

HUA HIN – DET ROYALE FERIEPARADIS

Hua Hin er det oprindelige thailandske ferieparadis. Velbeliggende tæt på bjergene og med de friske briser fra Den Thailandske Bugt, blev den tidligere fiskerlandsby til et populært feriemål for medlemmer af den thailandske kongefamilie i slut 1890erne. De byggede paladser langs kysterne, og tog turen på elefantryg hver sommer fra Bangkok. Da man i 1919 byggede en jernbane, der strakte sig fra Bangkok til Penang og Singapore, blev Hua Hin for alvor forvandlet til et turistmekka.
Feriegæster fra de højere samfundslag i Bangkok byggede bungalows langs byens kyster, og det luksuriøse Railway Hotel, et 14-værelses strandhotel, blev bygget til at huse gæster til kongefamilien og vigtige embedsmænd fra den britiske koloni Malaysia mod syd. Bygget i kolonial stil, ankom gæsterne til den lange indkørsel, der var omkrandset af tamarindtræer, og som ledte op til den majestætiske hvide og røde hovedbygning, der var prydet med marmorgulve og lysekroner. Omkring hotellet strakte sig den velholdte have, der blandt andet bød på hække formet som elefanter, kaniner og gæs. Hotellet blev hurtigt et symbol på en ny luksuriøs hoteltradition i Asien. Som de fleste andre strandområder i Thailand, har Hua Hin siden gennemgået stor udvikling. Langs den tre kilometer lange kyst ligger der nu en masse hoteller, og hver weekend tager de lokale fra Bangkok den cirka 2,5 timer lange tur sydpå for at nyde stranden og den friske luft. Men selvom der er sket udvikling, og Hua Hin ikke er langt fra Bangkok, virker byen stadig rimelig rolig og upåvirket af turismen. Stranden er stadig relativt tom; de lokale er ikke ligeså anfægtede af turismen; nattelivet er lidt mere dydigt end man finder på andre thailandske feriemål. Kongen bor her stadig, og hans palads, Klai Kangwon, betyder ‘langt fra bekymringer’. Måske er det Kongens tilstedeværelse, og hans vision om en bæredygtig udvikling, som har sikret, at Hua Hin stadig er fredeligt. Måske er turisterne bare ivrige for at komme lidt længere væk fra Bangkok, og søger derfor til steder som Koh Samui eller Phuket i stedet.
Man kan stadig ankomme med tog til den oprindelige togstation i byen. En bygning, som nærmest er taget ud af et maleri, med sine rød/guld detaljer og charmerende byggestil. Herfra er det bare en kort tur til the originale Railway Hotel, som dog i dag er blevet overtaget af en større hotelkæde. Som Hua Hin er blevet mere populært er udviklingen begyndt at bevæge sig op og ned langs kysten til de hvide strande i Cha-Am og den rolige atmosfære i Pranburi. Begge områder er bestemt besøg værd under rejsen til Hua Hin. Pranburi ligger ca. 20 minutters kørsel syd for Hua Hin, tæt på den store Khao Sam Roi Yot Nationalpark. Dette var et roligt område for fiskere og landmænd, og i dag finder man flere lækre boutique-hoteller og strandcaféer, der serverer lokale retter og iskolde øl i skyggen. Cha-Am ligger ca. 30 km nord for Hua Hin, og tilbyder også smukke strande og et roligt tempo.
Hua Hin har meget at tilbyde som feriemål. Byen er overskuelig og hyggelig med sine små gader , og det er let at føle sig hjemme og tilpas her. De lækre strande taler for sig selv, og det er bestemt muligt at finde et roligt og fredfyldt sted her. Stranden er delt op i flere dele, og den mest populære og turistede del er selve Hua Hin Beach, der ligger i hjertet af Hua Hin by. Ønsker man at komme lidt væk fra byen kan man tage op til Takiab Beach, der ligger ca. 7 km syd for Hua Hin Beach på den anden side af bjerget Khao Takiap, der også kaldes Abebjerget. Takiab Beach er langt mere roligt og stranden er noget bredere med rigeligt plads til alle. Vandet er dog ikke altid helt så roligt som inde i byen, så man skal her være lidt mere opmærksom på strømmen. Ønsker man at komme længere væk fra byen kan man tage en dagstur til den lille strand Had Sai Noi Beach, hvor du med garanti vil kunne finde fred og ro. Stranden synes endnu rimelig uspoleret, og der tilbydes kajak- eller cykelleje til at udforske området.
Der findes også masser af aktiviteter i og omkring Hua Hin. Byens første golfbane åbnede tilbage i 1920erne, og er derfor den mest populære sportsgren i området. Der er derfor rig mulighed for at bruge dagene på at få finpudset og trænet dine drives eller putting metoder. Hua Hin er samtidig et af Thailands bedste og mest populære steder for kitesurfing, og du vil derfor se mange kitesurfere i eftermiddagstimerne. Området er også godt, hvis du har en passion for at fiske, og du kan både komme på fisketur i ferskvandssøer og i Den Thailandske Bugt. Hvis du blot ønsker ren afslapning er der masser af muligheder for at få dejlige massage- og spabehandlinger. Du kan enten forkæle dig selv med massage langs stranden eller oppe ved promenaden i byen. Der er også en række markeder, som du kan udforske. Her finder du traditionelle håndværk, souvenirs, lokale delikatesser og alverdens tingeltangel. Hua Hin har også et flydende marked, som ligger lidt uden for byens centrum. Det officielle navn på markedet er Sam Phan Nam, og er en sjov måde at opleve de handlende på. Der findes også nyere moderne indkøbscentre i byen, men har du lyst til rigtig storbyshopping, så skal turen nok kombineres med nogle shoppedage i Bangkok. Hua Hin har masser af restauranter, caféer og barer, der serverer både lokalt og vestlig mad. Der er lidt natteliv i byen, men dog slet ikke i samme omfang, som man finder I Phuket og Pattaya. Tempoet og atmosfæren i Hua Hin er langt mere fredelig og hyggelig.
Vi tilbyder flere udflugter i Hua Hin og kan kombinere dit ophold med dage i Bangkok, udflugt til River Kwai, dagsture til nærliggende grotter eller nationalparker, eller øhop til andre øer i Den Thailandske Bugt, såsom Lion Island, Koh Tali, eller de større øer Koh Tao og Koh Samui. Der er dermed grundlag for ren afslapningsferie eller kombination med spændende udflugter. Vælger du en ferie i Hua Hin, vil der være flest solskinstimer i perioden fra november til maj. Dog er Hua Hin en helårsdestination, da området generelt har et højt antal solskinstimer året rundt.
Hua Hin har mange muligheder til din ferie, men dét, som de royale dengang var fortryllet af, var blot at gå op og ned ad stranden, og at nyde en iskold frugtjuice i skyggen af en bambushytte, en massage eller en svømmetur i havet. Næsten 100 år efter det blev Thailands første stranddestination, er Hua Hin ganske simpelt stadig Klai Kanwong – langt fra bekymringer.

Hua Hin er en god helårsdestination, se flere af vores tilbud her.

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google