Er den næste destination Phuket i Thailand? Så er der virkelig mange seværdigheder og attraktioner som er værd at se her. En af de mest populære attraktioner i Phuket, som man bare må opleve er ”Big Buddha”. Big Buddha er en 45 meter høj og 25 meter bred marmor statue, som er synlig næsten alle steder i det sydlige Phuket. Big Buddha ligger placeret på toppen af et bjerg og mange kommer derfor også for den ualmindeligt fantastiske udsigt. Selve statuen blev påbegyndt i 2004 på baggrund af folks donationer, og bagved statuen står en mindre guld Buddha som er støbt i messing. Der er stadigvæk planer for at udvide området omkring Big Buddha og gøre det endnu smukkere og endnu mere betydningsfuldt.

Big Buddha ligger 370 meter over havets overflade, på toppen af bjerget ”Nakkerd Hills” som ligger mellem Kata Beach og Chalong Bay. Og på toppen får man en fantastisk 360° udsigt over Chalong Bay, Phuket by og Andamanhavet. Big Buddha statuen er færdigbygget, men hele området omkring arbejdes der forsat på og det vides ikke hvornår kan forventes at stå færdigt. Projektet forventes at koste i alt 150 millioner thailandske baht som svarer til ca. 30 millioner danske kroner.

Omkring Buddha er der en bygning som viser projektets historie og den buddhistiske lære. Det er ganske gratis at besøge Big Buddha, dog er der muligheder for at donere nogle penge til projektet og munkene. Når man først ankommer, vil der være folk som sælger amuletter.

Buddha messing Phuket langtidsferie

Den mindre Buddha støbt i messing.

En mulighed er også at betale for en marmor-flise, med en forslået donation på 100 baht for den mindste flise. De, der donerer udleveres en sort markør til at underskrive deres navn og skrive en besked på flisen. Ingen er presset til at donere, men selve projektet er baseret på donationer fra private og donationer er derfor nødvendige for projektet.

En af de andre skønne ting ved Big Buddha er turen derop. Hvis man kan finde ud af at køre scooter, anbefales det klart at tage turen derop på sådan en. Når man fra hovedvejen drejer af mod Big Buddha, går det ellers op ad bakke de næste 7 km. Dog er turen fordelt godt rundt om bakken og selvom den nogle steder er stejl, er det ikke en svær tur at skulle køre selv, hvis man ikke er vant til at køre på scooter. Man skal dog forvente at sætte en lille times tid af til at komme derop. Man får meget mere ud af hele turen ved at køre selv, da man på vejen derop både møder elefanter, view-points og en fuglepark. Der er også mulighed for at købe souvenirs på turen derop af små lokale sælgere, og bliver man sulten ligger der en fantastisk restaurant på vejen derop, med smuk udsigt over Karon Beach. Er man ikke parat til at tage turen på scooter, kan man selvfølgelig også tage en taxa eller leje en bil, og ellers tage turen på raske gå-ben. Husk vand.

Man kan hurtigt få en masse hyggelige timer til at gå, med at besøge Big Buddha. Flere tager en halvdags-sightseeing tur, da man også kan lave andre ting på vejen derop som elefantridning og besøge fugleparken. Big Buddha er helt klart en populær attraktion som er værd at se, når man rejser til Phuket.

For en langtidsferie på Phuket kan du overveje Kata Palm Resort & Spa.