Phuket – De Mindre Kendte Strande

PHUKET – DE MINDRE KENDTE STRANDE

Phuket er kendt for sine strande verdensklasse, og turister fra hele verden besøger magiske Phuket. Det er især strandene ved Patong, Karon og Kata som turisterne søger imod. Ofte kan der være så mange turister ved disse strande, at man kan føle de har mistet lidt sin charme. Men det er smag og behag. Er du på Phuket i længere tid kan du besøge nogle af de mere end 40 strande som er at finde på Phuket. Vi kan f.eks. varmt anbefale strandene Nai Ham, Kamala, Surin, Bang Tao og Nai Yang. Her finder man også gode hoteller og restauranter. Hvis du ønsker at komme helt væk fra de gængse strande kan du prøve Nai Thon og Mai Khao, som er beliggende i den nordlige del af Phuket. Disse strande ser ofte ikke mange turister.
Hvis du er på udkig efter nogle af de strande som man ikke læser om i turistguider, så kan du læse mere her.
Banana Beach
Denne strand er beliggende mellem strandene Bang Tao og Nai Thon. Det er en strand på cirka 200 meter. Det er godt at svømme fra denne strand og det er også godt for snorkling. Der er ingen hoteller ved denne strand og der er kun få restauranter.

Banana Beach Phuket.
Normaltvis finder man en håndfuld mennesker på denne strand. De fleste kommer med longtailbåde fra andre strande.
Pansea Beach
Beliggende i ved den nordlige ende af Bang Tao beach finder man den smukke Pansea strand. Der ligger nogle gode resorts ved denne strand. Lidt uden for kysten finder man øen Kala. Hvis tidevandet er rigtigt kan du gå ud til denne ø. Det er en god strand for svømning og det er meget børnevenligt. Sørg for selv at medbringe drikkevarer.
Pon Beach
Denne mindre strand er beliggende ikke langt fra Patong. De lokale kender denne strand som Nai Yair. Selvom stranden er tæt på Patong er der ikke mange der finder vej hertil. Det er godt at snorkle her, men vær opmærksom på at sandbunden har en del sten. Du kan købe forfriskninger her.
Paradise Beach
Beliggende syd for Patong finder du to strande som er relativ uspoleret. Strandene er smukke og det er muligt at leje en liggestol. Det er rigtig godt at snorkle fra stranden. Der er en del sten i sandbunden.

Paradise Beach Phuket.
Freedom Beach
Dette er en meget smuk strand som kun kan nåes med båd. Stranden er beliggende syd for Patong og tæt på Karon. Det er sejlturen værd at besøge denne strand. God muligheder for snorkling og lækkert badevand. Der er flere restauranter og det er muligt at leje liggestole. De lokale tager sig godt af stranden og det er et skønt sted. En del fra Patong tager ud til denne strand, men stranden synes aldrig overbefolket.
Nui Beach
Denne strand er nok mest kendt for, hvor svært det er at komme til den. Nui stranden er beliggende mellem Kata og Nai Ham. Det er kun muligt at nå Nui Beach af en 2 kilometer lang grusvej. Grusvejen er ikke egnet til biler så det kræver en motorcykel eller du kan vælge at gå, som de fleste gør. For at nå frem til stranden skal du over et stykke privat land, som det koster 250 THB at passerer. Der er aldrig mange mennesker her. Der er er få restauranter ved stranden.
Ao Sane Beach
Denne strand er beliggende tæt på Nai Ham Beach. Du skal igennem Le Meridien Phuket Yacht Clubs parkeringsplads for at nå frem til denne strand. Der er restauranter ved stranden og det er også muligt at leje bungalows. Der er en del koraller og sten i vandet, så stranden er ikke god for svømning. Men tilgengæld er det godt at snorkle her.
Laemka Beach
Denne mindre strand er beliggende i den sydlige ende af Phuket mellem Raway og Friendship Beach. Stranden er beliggende tæt på Evason Resort. Det er en meget stille strand og det er godt at svømme her.

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google